Vi bliver ofte spurgt hvad det har gjort at GAPS er blevet en succes, hvad er helende arkitektur? Om det er dagslys, disponering, transparens, haver eller noget andet. Det er svært at svare entydigt på – også fordi det er svært at undersøge i et psykiatrisk hospital i fuld aktivitet.
Vi er derfor super glade for at Thorben Peter Simonsen har taget udfordringen op og på en struktureret måde har undersøgt det nye psykiatrisygehus i Slagelse. På fredag den 7. februar forsvarer Thorben Peter Simonsen sin ph.d. ‘The spatial organization of psychiatric practice: A situated inquiry into ‘healing architecture’’ på Copenhagen Business School, som handler om rumlig organisering af nutidige psykiatrisk praksis, om helende arkitektur i psykiatrien.
Det bliver spændende og vi glæder os til at høre om det hele!